Her får du en kort orientering om den kommende tennissæson.

På hjemmesiden www.ebeltofttennisklub.dk kan du hente mere information, og i klubhuset har vi lagt en stak informationsfoldere til fri afhentning.

Medlemskab

Som medlem får du en medlemsprofil, som du kan bruge til banereservation.
Som medlem kan du:
Deltage i træning, turnering, stævner og sociale arrangementer i klubben. Deltage i klubmesterskaber. Deltage i stævner og turnering i DGI. Reservere en bane sammen med en gæst (for 50 kr.). Modtage nyhedsbrev cirka en gang om måneden
Som klub forventer vi, at du:
Ordner banen efter brug og lukker lågen, når du forlader banen. Rydder op på anlægget – både ude og inde - efter dig. Giver en hånd med, når praktiske opgaver skal klares for eksempel ved baneklargøring, tennisskole og stævner.
 
Baneleje
Vore medlemmer kan frit booke baner 7 dage frem, der kan højst bookes een tid, dog kan man købe et ekstra booking nr for 200 kr som derved giver mulighed for at booke to tider (2 timer). Booking nr købes i SHOP på hjemmesiden.
Ikke-medlemmer kan leje en bane for 150 kr. pr time. Man opretter en profil, det er gratis, og når det er gjort kan man købe en bane på timebasis. 

Træning
Der er træning for juniorer og seniorer. Læs mere på hjemmesiden under menu "Holdtilmelding".

Udover den ugentlige træning er der et par trænings samlinger på lørdage eller søndage i løbet af sæsonen. Det kan for eksempel være grundslagstræning for niveauet begyndere, let øvede eller øvede.
Se flere arrangementer under "Event", og i kalenderen for kommende aktiviteter. samt følg med i vores nyhedsbreve.

For juniorerne er der også tennisskole i Ebeltoft i skolernes sommerferie. Husk tilmelding i god tid. Der er rift om pladserne. Se under "Event".

Turneringer

DGI-turnering og JTU turnering: Seniorer, som vil spille kampe mod tennisspillere fra andre klubber, kan tilmelde sig DGI’s og JTU's holdturnering, som udbydes i herre og dame og mix-rækker. Der er tilmeldingsfrist den omkring 1. maj. Kontakt formanden Kirsten Larsen hvis du er interesseret.

Klubmesterskaber:
Du kan tilmelde dig klubmesterskaberne fra ca. 1. juli til ca. 1. august.
Vi vil gerne skabe lidt mere opmærksomhed om de indledende kampe ved at appellere til at disse kampe spilles på bestemte aftener. Forhåbentlig kan spillerne bedre følge hinandens kampe. Tilskuerne ved, hvornår de skal komme og heppe, og arrangementerne kan skabe sammenhold på kryds og tværs.

Finalerne spilles lørdag og søndag midt i september. Vi slutter dagene med præmieuddeling og reception.